GOD JUL CIRKELINE

  • 17. december kl. 13.00 og kl. 15.00 i Musiksalen, Jysk Musikteater, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg.
    Alder: 3-9 år
    Varighed: 45 min.
    Pris: 100 kr. inkl. gebyr

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet.
Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.
Forestillingen er fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.

Medv.: Anne Blomsgård, Christian Bergman og Mette Alvang
Producent: Teater Next
Foto: Louise Eriksen